Gilbert & Sullivans Mikadoen (1885) er en af de mest elskede og aldeles rablende operetter, der findes. Vi befinder os i et strengt og regelret Japan, hvor man holder på formerne og mere til, når man da ikke snyder og lyver og hypper sine egne kartofler. Det er en intelligent og absurd satire over klassesamfund, bureaukrati, streng seksualmoral og hykleri en masse. Musikken er elegant, henrivende og vittig, fjollerierne to minutter i Monty Python, og så er der intet teater i Danmark, som klæder repertoiret bedre end det fine gamle hofteater på Christiansborg.
Jeg havde fornøjelsen af at spille hovedrollen Ko-Ko - den strenge overhofskafotlakej og modvillige bøddel - som både prøver at behage Mikadoen og gøre kur til sin myndling.
Opsætningen var en gedigen publikums- og anmeldersucces. Således kvitterede Berlingske anmelderen Søren Schauser i front med fem stjerner: "Ikke ét af talenterne på de skråsikre brædder falder igennem. Man husker alle bagefter. I flæng: Fritjof Fuglesang [er] bødlen Ko-Ko med fluesmækker på hovedet..."
Medvirkende:
Ko-Ko: Fritjof Fuglesang
Mikadoen: Steffen Bruun
Yum-Yum: Philippa Cold
Nanki-Poo: Anders Grunth
Poo-Bah: Jonathan Keiding
Pish-Tush: Johannes Lindeballe
Pitti-Sing: Katrine Deleuran Strunk
Peep-Bo: Anne-Kristine Skov Vognsen
Katisha: Naja Månsson
Instruktion: Jacob Beck
Dirigent: Jonas Hunt
Koreograf: Erling Eliasson
Repetitør: Mads Fuglsang Ryborg
